Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag

tirsdag den 6. januar 2015

Sarah Bernhard version 2

Så prøver jeg med Sarah Bernhard igen..

Opskrift


185 g mørk marabou (jeps, jeg havde spist 4 stykker)
4 dl piskefløde
2 pk. makroner
lidt cointreu, kan undværes
200 g chokolade til overtræk, jeg bruger Odense chokoladeknapper

Fløde og chokolade varmes langsomt op og småkoges i ca. 1 min. Stilles koldt uden låg til næste dag (eller 4 timer i køleskab). Pas på at der ikke dannes kondensvand i chokoladen. Dette undgåes nemt ved at undlade låg.

Massen piskes herefter op og kommes på markoner med en teske. Hvis man har lyst kan man dryppe makronerne med cointreu inden. Kagerne stilles koldt imens chokoladen smeltes. Husk at temperere chokoladen hvis du ikke bruger chokoladeknapper. Kagerne dyppes i den smeltede chokolade og stilles koldt til de er stivnet. Opbevares i køleskab eller fryser til de skal serveres.


søndag den 4. januar 2015

Kransekage 2014

Så er julen overstået og nytåret nærmer sig. I år er det undertegnede der står for festen, i vores nye hus :)
Intet nytår uden kransekage.. Sidste år lavede jeg kransekage to gange da jeg ikke var sikker på at der var nok i den første portion.. Og nr. 2 smagte helt bestemt bedre end 1. batch.. Og jeg kan ikke huske hvilken opskrift jeg brugte.. Doh.. Jeg tror det var den fra Odense Marcipan, så nu prøver vi den.. Odenses opskrift er baseret på 300 g bagemarcipan og jeg brugte 2 x 400 g alm marcioan så der er justeret lidt på mængderne..

Kransekage, ca. 65 stykker

800 g marcipan
400 g sukker
4 æggehvider

Denne opskrift er lige til den søde side (da jeg glemte at tage højde for at bagemarcipan ikke er lige så sødt som alm. marcipan), så næste gang vil jeg nok kun bruge 200-300 g sukker..

Æggehvider og sukker blandes og står i 30-60 time.. Gerne længere, så sukkeret kan blive opløst. Mit sukker blev aldrig helt opløst, men næsten.

Marcipanen skæres i mindre stykker og æltes med æggehvide/sukkermassen i kenwood'en med K-spaden til det er homogent.. Hvis massen er for tyk tilsættes mere æggehvide, hvis den er for tynd tilsættes mere marcipan.. Med mit blandingsforhold var den til den tykke side, men stadig sprøjtbar, tiptop..

Kransekagemassen kommes i en sprøjtepose og tylles ud i ønsket form.. Jeg lavede traditionelle kransekagestænger (med trekant-tylle) og kransekagekonfekt (med stjernetylle), med og uden nødder.

De blev bagt midt i/over midten ved 210-220 grader i 10 min.. Hold øje med dem, indtil du kender din ovn og ved hvor lang tid de skal have hos dig..

Efter afkøling dyppes bundene i chokolade og kransekagestængerne pyntes med glasur og det hele kommes i fryseren.. Så skal det bare op senest 30-60 min før servering..

mandag den 29. december 2014

Slice of Heaven

Slice of Heaven eller Caramel slice, kært barn har vist mange navne.. Men uanset navnet så er denne lille kaloriebombe helt fantastisk.. Jeg skal lave den til nytår til ære for min søde vendinde der ikke bryder sig om kransekage, men som stadig gerne vil have noget lækkert kl 12.. Opskriften har jeg fra Sofies Spisekammer.

Opskrift

Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup
lidt salt
30 gram smør

Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør

Bund: Smelt smøret og bland de øvrige ingredienser i. Tryk dejen ud i et fad på ca. 20x20 cm. Bag bunden i 12-15 min ved 175 grader til den er lysebrun.

Imens bunden bager, laves karamelfyldet. Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges ved lav varme i ca. 10 min. indtil det tager farve og bliver lidt tykkere.

Når bunden er bagt første gang kommes karamelfyldet på og det hele bages i ca. 10 min til karamellen er blevet fast.

Når kagen er kølet af, smeltes chokoladen med smørret og kommes på kagen.. Stilles koldt et par timer (eller natten over) før den serveres i mundrette bidder.. :)