søndag den 4. januar 2015

Kransekage 2014

Så er julen overstået og nytåret nærmer sig. I år er det undertegnede der står for festen, i vores nye hus :)
Intet nytår uden kransekage.. Sidste år lavede jeg kransekage to gange da jeg ikke var sikker på at der var nok i den første portion.. Og nr. 2 smagte helt bestemt bedre end 1. batch.. Og jeg kan ikke huske hvilken opskrift jeg brugte.. Doh.. Jeg tror det var den fra Odense Marcipan, så nu prøver vi den.. Odenses opskrift er baseret på 300 g bagemarcipan og jeg brugte 2 x 400 g alm marcioan så der er justeret lidt på mængderne..

Kransekage, ca. 65 stykker

800 g marcipan
400 g sukker
4 æggehvider

Denne opskrift er lige til den søde side (da jeg glemte at tage højde for at bagemarcipan ikke er lige så sødt som alm. marcipan), så næste gang vil jeg nok kun bruge 200-300 g sukker..

Æggehvider og sukker blandes og står i 30-60 time.. Gerne længere, så sukkeret kan blive opløst. Mit sukker blev aldrig helt opløst, men næsten.

Marcipanen skæres i mindre stykker og æltes med æggehvide/sukkermassen i kenwood'en med K-spaden til det er homogent.. Hvis massen er for tyk tilsættes mere æggehvide, hvis den er for tynd tilsættes mere marcipan.. Med mit blandingsforhold var den til den tykke side, men stadig sprøjtbar, tiptop..

Kransekagemassen kommes i en sprøjtepose og tylles ud i ønsket form.. Jeg lavede traditionelle kransekagestænger (med trekant-tylle) og kransekagekonfekt (med stjernetylle), med og uden nødder.

De blev bagt midt i/over midten ved 210-220 grader i 10 min.. Hold øje med dem, indtil du kender din ovn og ved hvor lang tid de skal have hos dig..

Efter afkøling dyppes bundene i chokolade og kransekagestængerne pyntes med glasur og det hele kommes i fryseren.. Så skal det bare op senest 30-60 min før servering..

mandag den 29. december 2014

Slice of Heaven

Slice of Heaven eller Caramel slice, kært barn har vist mange navne.. Men uanset navnet så er denne lille kaloriebombe helt fantastisk.. Jeg skal lave den til nytår til ære for min søde vendinde der ikke bryder sig om kransekage, men som stadig gerne vil have noget lækkert kl 12.. Opskriften har jeg fra Sofies Spisekammer.

Opskrift

Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup
lidt salt
30 gram smør

Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør

Bund: Smelt smøret og bland de øvrige ingredienser i. Tryk dejen ud i et fad på ca. 20x20 cm. Bag bunden i 12-15 min ved 175 grader til den er lysebrun.

Imens bunden bager, laves karamelfyldet. Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges ved lav varme i ca. 10 min. indtil det tager farve og bliver lidt tykkere.

Når bunden er bagt første gang kommes karamelfyldet på og det hele bages i ca. 10 min til karamellen er blevet fast.

Når kagen er kølet af, smeltes chokoladen med smørret og kommes på kagen.. Stilles koldt et par timer (eller natten over) før den serveres i mundrette bidder.. :)

torsdag den 14. august 2014

Sarah Bernhard kager

Så blev der lavet kager til min søde veninde Louises phd-reception, Sarah Bernhard og kransekage. Her er opskriften på den ene: De er simpelthen så nemme at lave og så kan de holde sig i fryseren så da kan laves i god tid.

150 g mørk marabou (gerne 200 g næste gang)
4 dl piskefløde

Piskefløden varmes op og chokoladen smeltes heri.
Køles minimum 4 timer

2 pakker makroner
400 g mørk marabou

Cremen piskes op (med elpisker) og kommes på makronerne (med teske). Stilles på køl (gerne frost) og overtrækkes med tempereret chokolade.

Tip: Kom en dråbe cointreau på makronerne inden fyldet, mums..

søndag den 15. juni 2014

Glutenfri Brownie

På mandag er der fællestræning med FAK i hundeklubben. I den anledning vil jeg medbringe en kage og da søde Malene kommer (som ikke kan tåle gluten) skal den selvfølgelig være glutenfri :)

Valget faldt denne gang på en brownie baseret på kokosmel ud fra en amerikansk opskrift, som blev lidt modificeret undervejs.. Jeg endte med følgende ingredienser og fremgangsmåde:

100 g mørk chokolade
175 g smør
1 kop sukker (240 ml)
½ tsk vanillepulver (ca.)
6 æg
3/4 kop kokosmel (ikke det der ligner revet kokos, men det der ligner mel, 180 ml)
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
knap 1 kop grofthakkede mandler

Chokolade og smør smeltes i en gryde over svag varme. Æggene og sukker piskes luftige (hurra for kenwood!). Herefter blandes alle ingredienserne og hældes i en smurt form. Opskriften sagde 20x20 cm så det brugte jeg, men det blev en meget høj kage.. I min verden er en brownie bedst når den er 2-3 cm høj, denne bliver nok nærmere 5 cm..

Bages ca. 30 min ved 175 grader..

Velkommen!

Velkommen til min blog [blok]!

For at spare lidt på regnskoven har jeg tænkt mig at skrive alle mine opskrifter ned her i stedet for på papir.. På denne måde har jeg dem også med mig når jeg ikke lige er hjemme :)

Og så håber jeg da at kunne give nogle nemme og velsmagende opskrifter videre. Madlavning behøver ikke at være svært!¨

Hilsen Christina