mandag den 29. december 2014

Slice of Heaven

Slice of Heaven eller Caramel slice, kært barn har vist mange navne.. Men uanset navnet så er denne lille kaloriebombe helt fantastisk.. Jeg skal lave den til nytår til ære for min søde vendinde der ikke bryder sig om kransekage, men som stadig gerne vil have noget lækkert kl 12.. Opskriften har jeg fra Sofies Spisekammer.

Opskrift

Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup
lidt salt
30 gram smør

Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør

Bund: Smelt smøret og bland de øvrige ingredienser i. Tryk dejen ud i et fad på ca. 20x20 cm. Bag bunden i 12-15 min ved 175 grader til den er lysebrun.

Imens bunden bager, laves karamelfyldet. Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges ved lav varme i ca. 10 min. indtil det tager farve og bliver lidt tykkere.

Når bunden er bagt første gang kommes karamelfyldet på og det hele bages i ca. 10 min til karamellen er blevet fast.

Når kagen er kølet af, smeltes chokoladen med smørret og kommes på kagen.. Stilles koldt et par timer (eller natten over) før den serveres i mundrette bidder.. :)