lørdag den 5. marts 2016

Snickerskage

Tak til Niels for at indføre denne kage i mit repertoire. Jeg har justeret lidt på den oprindelig opskrift så her er min version.

Bunden

4 dl sukker
200 g smør
3 æg
4 dl mel
1,5 tsk bagepulver
250 g peanuts

Karamel

1,5 dl lys sirup
1,5 dl fløde
50 g sukker
2 tsk vanillesukker
3 spsk kakao

Overtræk
200 g chokolade
50 g smør

Fremgangsmåde:
Til bunden piskes smør og sukker lyst og luftigt. Pisk æggene i et af gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen. Hæld dejen op i en smurt form, ca 25x35 cm. Glat dejen ud og fordel peanuts ovenpå.

Badested 200 grader, i 15-25 min på midterste rille i ovnen. Tiden afhænger af din ovn. Kagen har fået nok når der ikke følger dej med når kagen stikkes med en kødnål eller strikkepind.

Mens kagen bager laves karamellen. Kom alle ingredienserne i en kasserolle og lad det koge ved svag varme i ca 8 min. Karamellen er ret tynd når den er varm,  men bliver tyk når den køler. Test evt tykkelsen ved at tage en smule op på en kold ske eller tallerken. Lad bund og karamel køle lidt af,  men pas på at karamellen ikke bliver for stiv til at hælde ud over kagen. Når kage og karamel har en passende temperatur fordeles karamellen over kagen.

Når kagen med karamel er blevet helt kold kan den overtrækkes med chokolade. Smelt chokolade og smør og held det over kagen.

Når chokoladen er stivnet kan kagen serveres :)

torsdag den 7. januar 2016

Fødselsdag 2016

Så blev det et nyt år og dermed en ny fødselsdag til mig. Denne gang er det et skart hjørne der rundes: 30 år.. Pyha..

Nå, men når nu den værste skræk har lagt sig, så må jeg hellere lave en lagkage til mine søde kollegaer. Resultatet af mine anstrengelser blev en lagkage med alm. lagkagebunde, en nødde/marengs bund, brombær creme og pyntet med flødebollefyld/guf. Opskrifter og fremgangsmåde herunder:

Alm lagkagebunde, se her.

Opskriften er til tre bunde, men da jeg tabte den ene på vej ud af ovnen, så tog jeg en hurtig beslutning om at lave en nøddebund til midten.. Den ekstre bund kan fryses, bruges til romkugler, spises mens du venter, eller lav to tykke bunde i stedet for tre.

Nødde/marengsbund

4,5 stk æggehvider (200 g) eller ca. deromkring
150 g hasselnødder
2,5 dl flormelis

Hasselnødderne hakkes i minihakker til passende finhed. Jeg kan godt lide at der er lidt at tygge i.
Æggehviderne piskes let stive, flormelis tilsættes og det spiske helt stift og skinnende. Tilsidst vendes de hakkede nødder i. Dejen fordeles i en form eller spredes ud på en bageplade. Den flyder ikke ud. Jeg brugte min lagkagebundeform. Bages 20 min ved 175 C. Jeg tror jeg vil bruge 180 C næste gang og sætte den nederst i ovnen. Bunden var ikke bagt lige så meget som toppen.

Brombærcreme


500-600 g brombær
sukker efter behov (nok omkring 1 dl)
8 bl. husblas (7 kunne være nok afhængigt af hvor meget den skal transporteres)
1 portion kagecreme fra dr. oetkers (du er velkommen til at lave den selv, jeg gider ikke)
1/2 l piskefløde

Brombærene koges til de er møre og bløde. (Imens det koget kan du lige nå at lave kagecremen og stille den på køl) Hæld det (brombærene) op i en si og så skal du i gang med at mase så meget igennem som muligt. Bare giv den gas. Imens du maser brombær skal du lige huske at stille husblasen i blød i koldt vand. Herefter tilsmages brombær-sovsen med sukker så den smager godt. Den skal ikke være for sød da cremen er rimelig sød. Tag en lille smule brombærsovs fra og varm den op, f.eks. i microovn. Her i kommer du husblasen (tag den op af vandet, vrid så meget ekstra vand af som muligt og kom den ned i). Rør rundt til husblassen er smeltet. Bland den varme og resten af brombærsovsen sammen mens du rør/pisker. Stil brombærsovsen til side.
Hvis du ikke allerede har lavet kagecremen, så er det nu. Følg anvisningerne på pakken.
Pisk piskefløden til skum, helst på mellemtrin med elpiskeren. Herved får du lavet mindre bobler end når du pisker hurtigt og det skulle gerne holde sig stift længere..
Så mangler du bare at blande alle tre ting forsigtigt sammen og komme det i lagkagen.
For at holde på luftigheden og stivheden i cremen bruger jeg følgende fremgangasmåde. Først rør jeg lige lidt i kagecremen. Så kommer jeg brombærsovsen i (den skulle gerne være næsten kold nu). Når brombærene og kagecremen er vendt fint sammen og næsten homogent, kommer jeg flødeskummen i. Det fylder ret meget.. Jeg bruger en stor magrethe skål.

Samling af kage

Punkt nr. 1: Brug en kagering! Hvis du ikek har en kagering, så lav en ring af plastiklommer eller en springform i den rigtige størrelse.

Herefter kommer du den første bund ned i kageringen.
Så creme, ca. halvdelen eller lidt mere.
Så midterste bund. Jeg brugte nøddebunden. Den er svær at flytte på, den vil gerne gå i stykker, så bed evt om hjælp.
Så resten af cremen (eller gem lidt til at komme på toppen, hvis du vil pynte med det).
Og så sidste bund, bum, færdig.

Stil på køl til dagen efter og pynt den inden servering.

Jeg pyntede med flødebolleskum, se opskrift her (kommer snart) eller google blomsterbergs flødeboller.